CURLY GIRL METODEN

SPØRGSMÅL OG SVAR

Her kan du læse om Curly Girl metoden, som går ud på pleje og style naturligt krøllet hår. Få svar på de vigtigste spørgsmål om curly girl lige her.

HVAD GÅR CURLY GIRL METODEN UD PÅ?

Curly Girl metoden går ud på pleje og style naturligt krøllet hår, så du undgår at det kruser og tørrer ud. Det handler om at fjerne alt det produkt fra håret og hårrødderne, der tynger og udtørrer håret – og gøre det så skånsomt som muligt.

HVORFOR SKAL JEG UNDGÅ SULFAT, SILIKONER OG UDTØRRENDE ALKOHOL?

Kernen i Curly Girl metoden går ud på at undgå hårprodukter med sulfat, silikoner og udtørrende alkohol. Disse ingredienser lægger en hinde om hår og hårrødder og modarbejder fugt. Det får krøller til at blive udtørrede og krusede. Samtidig har de plejende produkter svært ved at trænge igennem hinden og kan dermed ikke gå ind og give dit hår den fugt og pleje, som det har behov for.

HVILKE TRIN ER DER I CURLY GIRL METODEN?

Først vasker du dit hår med en “vaskebalsam” eller en low poo (shampoo uden eller med meget milde sulfater i). Herefter bruger du en plejebalsam, et leave-in produkt og en krøllecreme eller mousse. En “vaskebalsam” er lidt et alternativt udtryk, da der ikke er aktive vaskestoffer i en shampoo, men vi bruger udtrykket her, da “vaskebalsam” er det, producenterne kalder balsam til brug i Curly Girl.

HVAD SKAL JEG ELLERS VÆRE OPMÆRKSOM PÅ?

Du skal være opmærksom på alt, der kan skade dit hår. Undgå føntørring og andet varmebehandling og brug mikrofiberhåndklæder eller en blød t-shirt i bomuld. Brug en bredtandet kam og børst kun håret, når det er vådt. Undgå voks og mineralolier, da disse kun kan vaskes ud med sulfatholdig shampoo.

HVILKE PRODUKTER SKAL JEG VÆLGE?

Brug skånsomme produkter uden sulfat, silikoner og udtørrende alkohol. Allerbedst er det, hvis du kan bruge en “vaskebalsam” (obs: det er en balsam uden aktive vaskestoffer) i stedet for shampoo. Alternativt kan du bruge en low poo shampoo, hvis du finder ud af, at vaskebalsam ikke fungerer for dig og dit hår. Vi forhandler produkter godkendt til Curly Girl metoden fra blandt andet Purely Professionals.

HVORDAN KOMMER JEG I GANG?

Start med at gå dine nuværende hårprodukter igennem med en tættekam, så du kun har produkter uden sulfater, silikoner og udtørrende alkohol tilbage. En god start er at købe en vaskebalsam og en plejebalsam og et godt plejeprodukt til krøllet hår.

Når du starter op med Cirly Girl metoden, skal du starte med at vaske dit hår i bund, så du kommer af med alle restprodukter. Det gør du ved at bruge en sulfatholdig sæbe eller shampoo en sidste gang. Du kan for eksempel også bruge almindeligt opvaskemiddel med sulfater, som du fortynder med lidt vand.

Det er normalt at dit hår i de første uger føles tungt og svært at have med at gøre. Det skal lige vænne sig til de nye produkter og til at vaskeprocessen sker på en anden måde. Hav tålmodighed. Snart vil dine krøller stå naturlige, glansfyldte og smukke.

BOOK TID

Er tiden inde til at gå i gang med Curly Girl? Vi står klar til at trylle og hjælpe dig med at pleje dine naturlige krøller bedst muligt.

– Eller ring på tlf. 97 92 40 40.